Historie

print siden

Gladsaxe Kirkegård – moderne og fuldt af traditioner.
Når I har valgt at stede jeres døde til hvile på Gladsaxe Kirkegård, vil vi gerne byde Jer velkommen med en visuel og skriftlig introduktion til kirkegårdens faciliteter og historie.

Allerede når man går gennem hovedindgangen til Gladsaxe Kirkegård, møder man den traditionelle danske rødstenskirke med kampestensfundament. Omgivet af de gamle grave og omkranset af kirkegårdsmuren udgør den udgangspunktet for kirkegårdens udlægning.

Den del af området, hvor kirken og de ældste grave er placeret, kan dateres helt tilbage til slutningen af 1100-tallet og udgjorde indtil det 20. århundrede, en relativ beskeden andel af kirkens samlede jordbesiddelser.

I dag er 27 hektar udlagt til kirkegård og rummer, foruden de traditionelle faciliteter som kiste- og urnegravsteder og fællesgrave, en katastrofekirkegård og en skovkirkegård, der henligger som rekreativt område. Denne udvidelse er sket i takt med, at Gladsaxe som kommune har vokset sig langt større, end den landsby, der engang lå omkring Gladsaxe Møllevej.

Historie om kirkegården
Som så mange andre højdepunkter i det ellers flade danske landskab, mener man, at Gladsaxe Kirke er placeret på et gammelt hedensk helligsted. Det har sandsynligvis været et hedensk offersted, indtil biskop Absalon, under udbredelsen af kristendommen, tog initiativ til, at opføre den tidlige Gladsaxe Kirke i de sidste årtier af 1100-tallet. Kirken med tilhørende jorde var i Biskoppens hænder indtil reformationen, hvor den blev overtaget af Københavns Universitet. De stod for ejerskabet af kirke, jorde og præstegård helt frem til 1934.

Som alle øvrige middelalderkirker har kirken fra starten været katolsk, men efter Luthers reformation af kirken, overgik man i 1557 til Lutheranisme. En forholdsvis sen omvending, som ifølge overleveringer skyldes den sidste katolske præsts høje alder, inden han døde.

Begravelser har fundet sted til alle tider – indtil 1805 både indenfor og udenfor kirken. Udover de stadigt eksisterende gravmæler på den ældste del af kirkegården, er der i kirkens våbenhus opstillet en række af de mindeplader, der tidligere lå i kirkegulvet. Selve kirken har desuden nogle epitafier hængende, som er mindetavler over tidligere præster.

Det, der nu udgør kirkegårdsarealet, hører til den gamle præstegårdsjord, samt en bid af det areal der tilhørte Grønnegården – eller den side af Præstebrovej, der vender ud mod Ringvej 3. Præstegårdens jorde var udloddet til bønder og var landbrugsjord frem til begyndelsen af 1900-tallet. Fra 1914 blev stadig større stykker af præstegårdsjorden omdannet til kirkegårdsjord. I dag ligger kirkegården i firkanten mellem Gladsaxe Møllevej, Provst Bentzons Vej, Egeparken og Ringvej 3.

Flere sider af kirkegården
Kirkegården er ikke blot et sted, hvor man begraver de døde. Den har også sin egen stemning og kan fremstå som en slags rekreativt område – i al respekt, naturligvis. Stemning og atmosfære skifter ligesom årstiderne. Smuk om efteråret, når træernes blade står i et farveflor af orange, røde, gule og brune nuancer. Stille når vinterens sne dækker gravene, og en kold sol kaster stråler ind mellem gravstederne. Imødekommende når foråret indfinder sig, og blomster, træer og buketter lyser farvestrålende. Og dejlig på en sommerdag, hvor en spadseretur kan være så smuk.

En stor del af Gladsaxe Kirkegård er udlagt med åbne, parklignende områder. Det behøver ikke at være forbundet med tristhed at besøge en kirkegård. De afdøde er der, og det er et sted for os at mindes, og her skal man ikke glemme de gode og glade stunder.

Der findes otte kirker i Gladsaxe Kommune som benytter kirkegården. Det er Haraldskirken, Bagsværd Kirke, Stengård Kirke, Buddinge Kirke, Gladsaxe Kirke, Mørkhøj Kirke, Søborg Kirke og Søborgmagle Kirke. Gladsaxe Kirkegård har plads til at dække kommunens behov for gravpladser, og kirkegården er udstyret med både kapel og krematorium. Kirkegården har god tilgængelighed og parkeringsmuligheder. På kirkegårdens kontor ydes der en række services, hvor man trygt kan henvende sig med spørgsmål.

Kirkegårdens forskellige gravpladser
Ud over de traditionelle kiste- og urnegravsteder finder der:

Børnegravene (afd. B og M)
Børnegravene blev indført lige omkring århundredeskiftet 19.-20. århundrede. På grund af de kummerlige forhold mange, voksne og børn, levede under var der i en periode på 30 år en stor børnedødelighed. Det var derfor nødvendigt at anlægge et område, hvor børnene kunne blive begravet.

Katastrofekirkegård (afd. 22-25)
Dette område er lavet i tilfælde af en mulig krig, storkatastrofe eller epidemi. Den står som en fredsplads og er skabt i samarbejde med Kvinder for Fred.

Lillemosegård (afd. VII)
Institutionen Lillemosegård har haft sin egen gravplads siden oprettelsen i sognet. Her begravede man patienterne, som døde, mens de var på institutionen. På gravpladsen ligger også en enkelt af de ansatte, en sygeplejerske ved navn Emma Ljungdahl, som selv ønskede at blive begravet blandt sine tidligere patienter. Lillemosegård hører i dag under Åndssvageforsorgnets Centraladministration og har tilknytning til J.F. Kennedy Instituttet, der forsker i bl.a. kromosomsygdomme.

Øvrige Afdelinger
Den Katolske afdeling (afd. 11)

Græsgrave - kendt fællesgrav (afd. 14 og U). Her lægges både kister og urner i græsplæne, med gravsten.

Servitut urnegrave (afd. S og P). Disse gravsteder erhverves med anlæg/beplantning. Kirkegården har forpligtigelsen til at renholde gravstedet samt vedligeholde beplantningen.

Gravmæler for personer med særlig tilknytning til kommunen
På den gamle del af kirkegården findes flere familiegravsteder, som repræsenterer de store gårdbesiddende og andre personer med særlig betydning for udviklingen i Gladsaxe og omegn.

Provst Jens Winther Bentzon (1743-1823)
Jens Winther Bentzon (I, nr. 31) var fra 1797 til sin død tilknyttet Gladsaxe Kirke. De første otte år som sognepræst for Gladsaxe og Herlev og derefter tillige provst for området. Han var fra sin tiltrædelse særdeles aktiv indenfor fattigvæsenet og den sociale nød i 1800-tallets første årtier lå ham på sinde. Han var ikke tilhænger af reformationstankerne, der i øvrigt dominerede samtiden. Hans interesser bredte sig i øvrigt til skolevæsenet og han tilskyndede bønderne til at sende deres børn i skole. Selv var han gift 3 gange og blev far til 19 børn, hvoraf fire døde.

Emil F. F. Sauter (1832-1901)
Den senere så kendte stifter af Danmarks Lærerforening, Emil Sauter (I, nr. 42) blev født i Jylland og udlært som sadelmager. Han tog i 1861 lærereksamen og efter godt 20 år som lærer på Bjerringbro-egnen, blev han i 1883 ansat som lærer på Rytterskolen i Gladsaxe. Han var en aktiv og engageret mand, som kunne fange børn og unges opmærksomhed. Som medstifter af, og meget af tiden bestyrelsesformand for, Danmarks Lærerforening var han særdeles aktiv i at udvikle og modernisere undervisningsmaterialet i skolerne. Han oprettede desuden i 1887 Dansk Skolemuseum, der stadig eksisterer. I dag i moderne udgave på Rådhusstræde i hjertet af København

Rudolf Larshoff (1803-1888)
Ejeren af Kongshvile (Kongsvilje) Rudolf Larshoff (I, nr. 36) var en driftig herre, som havde stor betydning for kommunens senere udbygning. Som formand af Sogneforstanderskabet og senere stifter af Bagsværd Arbejderforening (der blev til Gladsaxe Sogns Sygekasse) arbejdede han især for de dårligst stillede og på generelle forbedringer i sognet.

”Løjtnant von Buddinge” (1835-1873)
Løjtnant von Buddinge, hvis borgerlige navn var Niels Møller (I, nr. 24, familiegravsted for gården Marielyst), hører til i afdelingen for mere kuriøse skikkelser, der ligger på kirkegården. I J. C. Hostrups kendte komedie ”Genboerne” (fra 1844) fandt den berømmelige von Buddinge sin inspirationskilde i gårdejer Jørgen Møllers søn. Såvel søn som fader var løjtnanter - dog ikke i hæren, men i Københavns brandkorps. I Genboerne fremstilles von Buddinge som en storskrydende fantast, men det afspejler vel mest af alt by-folkets opfattelse af landboerne, der kom på den tids værtshuse i København.

Rasmus Petersen (1835-1864)
En Buddinge-borger som døde i uniform var underkorporal Rasmus Petersen (V, nr. 3). Han faldt i et slag ved Hobro under krigen i 1864 og døde efterfølgende af sine kvæstelser. Han blev således også begravet på Hobro Søndre Kirkegård, men efter familiens ønske blev han efter en måned gravet op og ført til Gladsaxe Kirkegård. Hans gravmæle er i øvrigt fredet, så længe kirkegården består.

C. A. H. Kalkar (1802-1886)
Dr. phil. & theol. og senere sognepræst Kalkar (I, nr. 39) blev født i Stockholm af jødiske forældre og kom til Danmark som 10-årig. Hans skolegang og studier førte ham over i kristendommen og han blev døbt som 21-årig. Han blev uddannet til teolog og filosof og var lærer i København. Fra 1843 var han sognepræst i Gladsaxe kirke, hvor han nåede at fejre 25 års jubilæum og ydede kommunens nødstedte stor hjælp. Det forlyder, at hans buste på kirkegården blev brugt som våbenlager af frihedskæmperne under 2. verdenskrig.

Frihedskæmpergraven
Der findes endnu et gravmæle (IV, nr. 35), hvor de afdøde dog først blev begravet et andet sted. Det drejer sig om det fælles gravsted for de tre frihedskæmpere Mogens Seierø Nielsen, Gunner Bernhard Malling Kiær og Børge Walther Helmer Clausen. De deltog i april 1945 i en Holger Danske aktion på Kildebakkegårds Allé. Men gruppen blev stukket og overrasket af et HIPO bagholdsangreb, hvor tre ud af gruppens syv medlemmer blev skudt. De blev umiddelbart efter begravet i Ryvangen, men senere flyttet til Gladsaxe Kirkegård.

På kirkegården ligger desuden tre andre frihedskæmpere begravet. Rudy Helmuth Johansen (F, nr. 46-47), Henry Jørgensen (F, nr. 41), Børge Mogensen (III, nr. 58) og Herbert Zeemann (I, nr. 73).

Klokkerens gamle have (afd. VIII)
I den tidligere klokker Peter Christensens (1836-1894) have står et pæretræ, der stadig kaster skygge over urnegravene, som nu findes her. Peter Christensen er begravet på den gamle kirkegård (II, nr. 11-12).

De større gårde

Mørkhøjgaard
Lorentz Petersen (1790-1835) er en af Mørkhøjgaards ejere, som er begravet på kirkegården (I, nr. 12). Han ejede og drev proprietærgården Mørkhøjgaard i starten af 1800-tallet, hvor gården talte godt 140 tdl.. Det er den ældst kendte og stadig eksisterende gård i Gladsaxe. Gården kan dateres tilbage til Absalons tid, hvor den med pavebrev blev anlagt af kongemagten. Bygningen som står i dag er fra 1836 og gården har været på flere hænder. Bl.a. var den ejet af sogneforstander Herman A. Eylardi, en gren af Seidelin-familien og den sidste ejer, Karl Christensen, solgte den i 1931 til kommunen. Mørkhøjgaard blev fredet i 1950.

Gladsaxegård
I det gamle Gladsaxe var Gladsaxegård den største gård. En del af gården ligger stadig på Stengårds Allé, men al jorden, der i sin tid hørte til gården, blev udstykket. I mange år var det familien Otto (II, nr. 102), som stammede fra Lolland-Falster, der ejede gården. Frederik Otto (1834-916) købte den i 1872 og drev den 106 tdr. land store gård til sin død. I 1919 blev amtsvejen (nuværende Budingehovedgade) anlagt og i den forbindelse blev Gladsaxegårds jorde udstykket til parceller.

Højgård
Den gamle og smukke Højgård er en udflyttergår fra Bagsværd By i 1779´erne til den nuværende Hovedgade nr. 276. Den var oprindelig en del af slottet Aldershvile. Her fungerede den som avlsgård for slottet, indtil den 177 tdl. store gård i 1895 blev købt af brødrene Gustav og Mathias Nissen (IV, nr. 71). De var driftige folk og startede foruden et cementstøberi, et mejeri og Hareskove Kuranstalt. Brd. Nissen var desuden initiativtagere til den første bølge af udstykninger, der kom i forbindelse med anlæggelsen af Slangerup-banen i 1906. Driftig på anden vis var Grevinden af Bagsværd, A. von Sponneck, som med arvede penge købte slottet Aldershvile. Efter at have postet store summer i luksuriøs livsstil og slottets indretning, var hun ruineret da slottet nedbrændte i 1909.

Overgangen fra land til by slår igennem
Med ankomsten af Slangerup-banen åbnede verden sig op for beboerne i kommunen. Indtil århundredeskiftet var der færre end 1000 personer i hver af landsbyerne Bagsværd og Buddinge/Søborg. Men langsomt begyndte indbyggertallet at stige og med de voldsomme udstykninger af gårdenes jorder fra 1920’erne, blev der også brug for at bygge en skole, i Gladsaxe by som afløser af Rytterskolen, som kommunen byggede på den nuværende Tobaksvej i 1922. Med åbningen af sporvognsforbindelsen fra København til Søborg i 1924 stod landsbysamfundet overfor sin endelige opløsning.

Gartnerierne
I forbindelse med udstykningerne lige efter år 1900 opstod der en række handelsgartnerier i omegnen af Buddinge. Der var således også en Højgaard i Buddinge, som lå på den nuværende Telefonvej. Den var tvillingegård til Tinghøjgård og nedbrændte i 1897, men blev genopbygget. I 1920’erne blev den købt af Chr. M. Jørgensen (1891-1971) (II, nr. 17), som drev gartneri på jorderne indtil 1947, hvor gården blev købt af Telefonfabrikken Automatic.

Ligeledes var civilingeniør Axel Kristensen (1895-1971) (N, nr. 213-216), senere kendt som folketingsmand og minister, indehaver af Buddinge Handelsgartneri fra ca. 1920-1935, hvor jorderne blev købt af dampvaskeriet Dehn.

Stærke personligheder med betydning for kommunens udvikling

Kristian Vedsmand (1857-1935)
En særdeles aktiv skolemand var Kristian Vedsmand (III, nr. 8). Han var først lærer på den nyoprettede Buddinge skole fra 1901-1908 og derefter fra 1908-1927 skoleleder på den nyopførte Søborg Skole. Vedsmand var en mand med interesse for såvel det åndelige som det moralske og fysiske velvære. Han var med til at oprette sognets først bibliotek, var med til at arrangere åbne koncerter, var initiativtager til at få bygget den ny kirke i Søborg og han var varm fortaler for fysisk udfoldelse/idræt. Det siges også, at han var af radikal overbevisning og undgik brugen af fanen. En af hans efterfølgere, E. Sten Vestergaard, fandt således fanen gemt af vejen på loftet af Søborg Skole i begyndelsen af 1950’erne.

Johannes L. Schlanbusch (1873-1944)
Børnenes trivsel og folkesundheden lå også lægen Johannes Schlanbusch (II, nr. 66) på sinde. Han kom som 32-årig til Buddinge og nedsatte sig som praktiserende læge. Giftede sig året efter med læge Karen Marie Hansen, med hvem han i 1909 flyttede til lægeboligen på Enghavevej (området overfor Buddinge-centrets p-plads). Schlanbusch blev kommunalt ansat og fungerede også som skolelæge, hvor han samarbejdede med K. Vedsmand om bedre fysiske forhold og hygiejne i både skolerne og hjemmene. Han blev en meget afholdt mand og var læge i kommunen i næsten 40 år.

Ivan P. E. Mathisen (1907-1987)
Sognepræst Ivan Mathisen (II, nr. 110) var ligeledes en mand, som blev længe ved sit kald. Han blev tilknyttet Gladsaxe kirke som kapellan i 1932. Han blev sognepræst ved kirken i 1946 og var præst i 31 år, før han gik på pension - en periode, hvor han nåede at konfirmere ikke færre end 8800 unge. I løbet af sit 45-årige virke ved Gladsaxe kirke var han desuden medlem af Mørkhøj Kirkekomité og et omegnskom-missorium, kirkeministeriet nedsatte mellem 1958-1960. Han var dog først og fremmest et engageret menneske i sit voksende sogn og skrev bl.a. sine erindringer.

Conrad Jensen (1884-1961)
Slagtermester Conrad Jensen (I, nr. 38) ligger begravet i det store familiegravsted, der er omgivet med en granitmur. Den første slagtermester Jensen var Adolf Conrad (1857-1936). Han og familien havde oprindelig til huse i boligen Bagsværddal, som lå på Bagsværd Hovedgade, der hvor højhuset nu ligger på den ulige side. Men i 1905 opførte sønnen Conrad ”Tårnhuset”, der ligger på Hovedgaden ved krydset til Vadstrupvej, og her har familien boet frem til nyere tid.

Anders Jensen (1839-1929)
Den ældste detailhandel i Gladsaxe Kommune blev i 1873 startet af Anders Jensen (II, nr. 82). Det var en ”handelsbod”, der blev indrettet i staldbygningen i den nu oprindelige Bagsværd Kro. Her kunne folk gennem årene proviantere i, hvad der udviklede sig til en rigtig købmandsgård. I de ca. hundrede år købmandsgården lå ved krydset, hvor Bagsværd Stations Plads nu ligger, havde den kun tre indehavere, der udover Anders Jensen var Carl Jensen og Alf H. Glæsel.

Borgmestrene

Aage Baaring Hansen (1896-1962)
Gladsaxes første rigtige borgmester hed Aage Baaring Hansen (V, nr. 44). Han var uddannet murer og blev socialdemokratisk medlem af sognerådet fra 1933. Han blev senere kommunens sognerådsformand og var desuden sognefoged fra 1943-1951, medlem af Gladsaxe Sygekasse og borgmester fra 1952-1958. Hans borgmesterembede lå i efterkrigstiden, som var en politisk vanskelig periode, hvor befolkningstilvæksten var eksplosiv.

Erhard Jacobsen (1917-2002)
Tidligere borgmester og folketingsmand - Centrum Demokraternes stifter Erhard Jacobsen (V, nr. 37) er nok kommunens mest kendte skikkelse. Som 14-årig flyttede unge Erhard til Buddinge. Han fik pga. sin gode begavelse og sine evner til at formulere menigmands ønsker, en kometagtig politisk karriere, som i 1958 gav ham borgmesterposten i et hastigt voksende Gladsaxe. I 1974 efterfulgtes han af Tove Smidth. Udover sit medlemskab af Folketinget, Europarådet og EF. Parlamentet, var han stifter af og mangeårig formand for foreningen af Aktive Lyttere og Seere. Han deler gravsted med sin stedfar, Knud Knudsen og sin moder Camilla Knudsen

Ole Andersen (1937-2002) 
En anden borgmester, der ligger på kirkegården er Ole Andersen (IV, nr. 59). Han var journalist af uddannelse, og blev i 1973 valgt ind i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. Han blev valgt til borgmester i 1983 og var desuden aktiv i KL (Kommunernes Landsforening).

Kunstneriske sjæle
Et af de mere storladne gravmæler (C, nr. 37) tilhører Tove Lyngfeldt Larsen og er tegnet af hendes mand arkitekten Kaj Lyngfeldt Larsen (1919-1976). Han tilhører den gruppe arkitekter og designere, som forbindes med klassisk dansk design. Han har bl.a. tegnet orgel og inventar til Tingbjerg Kirke, designede møbler og illustrerede bøger. Hans tegnestue har senest arbejdet med byfornyelsesopgaver.

Billedhuggeren Gunnar Hossey (1925-1990) ligger også begravet på kirkegården (C, nr. 107). Han var en anerkendt billedhugger og hans værker er repræsenteret på Statens Museum for Kunst samt kunstmuseerne i Ribe, Vejle, Skive, Randers og Odsherred. Desuden lavede han skulpturen ”Fattigdom, Armod og Undertrykkelse” for Amnesty International. Det er en kopi af denne skulptur, der står på gravstedet.

På kirkegården, foran Laden, står en skulptur, kaldet ”Årgang 2072”, der er skabt af billedhuggeren Robert Jakobsen. Ved udgangen til Provst Bentzons Vej står desuden en flere meter høj udskåret træstub, som forestiller Moses.