Historie

Gladsaxe Kirkegård – moderne og fuld af traditioner.

Når I har valgt at stede jeres døde til hvile på Gladsaxe Kirkegård, vil vi gerne byde jer velkommen med en visuel og skriftlig introduktion til kirkegårdens faciliteter og historie.

Allerede når man går gennem hovedindgangen til Gladsaxe Kirkegård, møder man den traditionelle danske rødstenskirke med kampestensfundament. Omgivet af de gamle grave og omkranset af kirkegårdsmuren udgør den udgangspunktet for kirkegårdens udlægning.

Den del af området, hvor kirken og de ældste grave er placeret, kan dateres helt tilbage til slutningen af 1100-tallet og udgjorde indtil det 20. århundrede en relativ beskeden andel af kirkens samlede jordbesiddelser.

I dag er 20 hektar udlagt til kirkegård og rummer, foruden de traditionelle faciliteter som kiste- og urnegravsteder og fællesgrave, en katastrofekirkegård og en skovkirkegård, der henligger som rekreativt område. Denne udvidelse er sket i takt med, at Gladsaxe som kommune har vokset sig langt større end den landsby, der engang lå omkring Gladsaxe Møllevej.

Historie om kirkegården
Som så mange andre højdepunkter i det ellers flade danske landskab, mener man, at Gladsaxe Kirke er placeret på et gammelt hedensk helligsted. Det har sandsynligvis været et hedensk offersted, indtil biskop Absalon, under udbredelsen af kristendommen, tog initiativ til at opføre den tidlige Gladsaxe Kirke i de sidste årtier af 1100-tallet. Kirken med tilhørende jorde var i Biskoppens hænder indtil reformationen, hvor den blev overtaget af Københavns Universitet. De stod for ejerskabet af kirke, jorde og præstegård helt frem til 1934.

Som alle øvrige middelalderkirker har kirken fra starten været katolsk, men efter Luthers reformation af kirken, overgik man i 1557 til Lutheranisme. En forholdsvis sen omvending som ifølge overleveringer skyldes den sidste katolske præsts høje alder, inden han døde.

Begravelser har fundet sted til alle tider – indtil 1805 både indenfor og udenfor kirken. Udover de stadigt eksisterende gravmæler på den ældste del af kirkegården, er der i kirkens våbenhus opstillet en række af de mindeplader, der tidligere lå i kirkegulvet. Selve kirken har desuden nogle epitafier hængende, som er mindetavler over tidligere præster.

Det, der nu udgør kirkegårdsarealet, hører til den gamle præstegårdsjord, samt en bid af det areal der tilhørte Grønnegården – eller den side af Præstebrovej, der vender ud mod Ringvej 3. Præstegårdens jorde var udloddet til bønder og var landbrugsjord frem til begyndelsen af 1900-tallet. Fra 1914 blev stadig større stykker af præstegårdsjorden omdannet til kirkegårdsjord. I dag ligger kirkegården i firkanten mellem Gladsaxe Møllevej, Provst Bentzons Vej, Egeparken og Ringvej 3.

Flere sider af kirkegården
Kirkegården er ikke blot et sted, hvor man begraver de døde. Den har også sin egen stemning og kan fremstå som en slags rekreativt område – i al respekt, naturligvis. Stemning og atmosfære skifter ligesom årstiderne. Smuk om efteråret, når træernes blade står i et farveflor af orange, røde, gule og brune nuancer. Stille når vinterens sne dækker gravene, og en kold sol kaster stråler ind mellem gravstederne. Imødekommende når foråret indfinder sig, og blomster, træer og buketter lyser farvestrålende. Og dejlig på en sommerdag, hvor en spadseretur kan være så smuk.

En stor del af Gladsaxe Kirkegård er udlagt med åbne, parklignende områder. Det behøver ikke at være forbundet med tristhed at besøge en kirkegård. De afdøde er der, og det er et sted for os at mindes, og her skal man ikke glemme de gode og glade stunder.

Der findes otte folkekirker i Gladsaxe Kommune som benytter kirkegården. Det er Haraldskirken, Bagsværd Kirke, Stengård Kirke, Buddinge Kirke, Gladsaxe Kirke, Mørkhøj Kirke, Søborg Kirke og Søborgmagle Kirke. Gladsaxe Kirkegård har plads til at dække kommunens behov for gravpladser, og kirkegården er udstyret med kapelsal. Kirkegården har god tilgængelighed og parkeringsmuligheder. På kirkegårdens kontor ydes der en række services, hvor man trygt kan henvende sig med spørgsmål.

Kirkegårdens forskellige gravpladser
Ud over de traditionelle kiste- og urnegravsteder finder der:

Børnegravene (afd. B og M)
På grund af stor børnedødelighed blev børnegravene indført på Gladsaxe kirkegård i 1920´erne. I årene fra 1920´erne til i dag er den gennerelle hygiejne i Danmark forbedret, hvilket har bevirket, at børnedødeligheden er faldet betydeligt og behovet for børnegravsteder er faldet. Vi har dog stadig afdelinger, som er specielt indrettet med børnegravsteder.

Urnefællesgrav – de ukendtes
Nedsættelse af urne i fælles plæne. Den første fællesgrav på Gladsaxe kirkegård blev taget i brug i 1959.

Kistegræsgrave - kendt fællesgrav (afd. 14)
Benyttes til både kister og urnenedsættelser i græsplæne, med gravsten. Den første kistegræsgrav på Gladsaxe kirkegård blev taget i brug i 1966.

Urnegræsgrave - kendt fællesgrav (10G og U)
Benyttes til urnenedsættelser i græsplæne, med gravsten. Den første urnegræsgrav på Gladsaxe kirkegård blev taget i brug i 1991.

Servitut urnegrave (afd. 8, S og P).
Disse gravsteder erhverves med anlæg/beplantning. Kirkegården har forpligtelsen til at renholde gravstedet samt vedligeholde beplantningen. Den første servitut urnegrav på Gladsaxe kirkegård blev taget i brug i 1967.

Skovkirkegården (afd. 24)
På kirkegårdens nordlige side ligger der et lille stykke skov. En lille del af denne skov er indrettet som skovkirkegård, hvor der kan nedsættes urner. Skovkirkegården blev indviet i 2014.

Den Katolske afdeling (afd. 11)
Denne afdeling er oprettet i samarbejde med den katolske kirke. På afdelingen findes der både kiste- og urnegravsteder. Den katolske afdeling blev taget i brug i 1960´erne.

Lillemosegård (afd. VII)
Institutionen Lillemosegård har haft sin egen gravplads siden oprettelsen i sognet. Her begravede man patienterne, som døde, mens de var på institutionen. På gravpladsen ligger også en enkelt af de ansatte, en sygeplejerske ved navn Emma Ljungdahl, som selv ønskede at blive begravet blandt sine tidligere patienter/beboere. Lillemosegård hørte tidligere under åndssvageforsorgen og havde tilknytning til J.F. Kennedy Instituttet, der forsker i bl.a. kromosomsygdomme. I dag hedder stedet Kellersvej 10 og er en del af Psykiatri - og Handicapafdelingen i Gladsaxe Kommune.

Katastrofekirkegård (afd. 20-23)
Dette område er oprettet i tilfælde af krig, storkatastrofe eller epidemi. Den står som en fredsplads og er skabt i samarbejde med Kvinder for Fred. Kvinder for Fred har hvert år siden 1983 plantet en fredarose på pladsen den 6. august (dagen hvor den første atombombe blev sprængt over Hiroshima).